Bygstubben 7, 2950 Vedbæk

Projektering – fra idé til færdigt projekt

Hos Ventek Air har vi specialiseret os i projektering af ventilations- og klimaløsninger til hospitaler og andre rene miljøer. Vi er med både ved nybyggeri og renoveringer, og vi tager altid dialogen med bygherrer, rådgivere og entreprenører – positiv, men også kritisk når det kræves. Det sikrer et resultat, der både lever op til kravene og fungerer i praksis.

3D-projektering i Revit og MagiCAD

Vi projekterer vores løsninger i Revit, hvor bygningsmodellen samles og koordineres med de øvrige fag. Til selve designet og beregningerne bruger vi MagiCAD, som giver:

  • Præcise dimensioneringer og simuleringer
  • Dokumentation der holder fra projektering til drift
  • En komplet 3D-model, der kan deles og anvendes af alle parter i projektet

Mere end ventilation

Når vi projekterer, kigger vi ikke kun på ventilationen isoleret – vi ser på helheden. Derfor tilbyder vi også projektering og modellering af andre tekniske installationer. Det gør det lettere at koordinere på tværs af fag og sikre, at anlæg og bygning spiller sammen.

Det kan bl.a. være:
  • Rørinstallationer – både varme, køl og tekniske forsyninger
  • Modellering af eksisterende bygninger og anlæg, hvor vi digitaliserer og dokumenterer det, der allerede er bygget
  • Tværfaglig koordinering i 3D, så kollisioner og fejl opdages, før de når byggepladsen
Ved at samle projekteringen ét sted skaber vi en løsning, der er gennemtænkt fra start, og som kan bygges uden dyre overraskelser undervejs.
3D rendering af anlæg

Kontakt Christian og Thorkild om dit projekt

Christian og Thorkild er maskinmestre med mange års erfaring i projektering af ventilation og klimaløsninger – særligt i hospitaler, laboratorier og andre krævende miljøer.

De arbejder tæt sammen med bygherrer og rådgivere om at finde løsninger, der holder i praksis – fra første skitse til aflevering. Hos dem er der styr på detaljerne og fokus på, at tingene fungerer i den virkelige verden.

Christian:
📞 2291 3970
✉️ cbh@ventek-air.dk

Thorkild:
📞 +45 2990 9186
✉️ ths@ventek-air.dk